OM Projektet #AarhusSelfies

HVAD

Et fotografisk projekt i tre dele.

1) En udendørs fotoudstilling.
2) #AarhusSelfies, et koncept med selvportrætter.
3) Portrætterne samles til 5 fælles foto-mosaikker.

HVORDAN

Ved udstillingen inviteres alle til at dele selfies fra Aarhus på Instagram, under hashtagget #AarhusSelfies.

I september samles #AarhusSelfies fotografier til fem foto-mosaikker, som udstilles i byrummet året ud.

HVOR

Udstilling åbner på Store Torv d. 4. juni, ugen hvor Aarhus City Forening arrangerer handels- og kulturfestivalen ‘Verdensbilleder‘. Temaet for eventen i 2021 er ‘Hjem til Aarhus’ og der forventes +100.000 besøgende i løbet af ugen, som har Aftenåbent 4. juni.

Del 1. At rejse er at leve.

Første del er en udendørs fotoudstilling, med 36 store fotografier, monteret på standere.

Temaet i fotografierne er turistfoto. Der er 18 turistfotos fra turistattraktioner i hele verden, og 18 ‘turistfotos’ af markante personligheder fra Aarhus, på deres favoritsteder i byen.

Del 2. Ude godt, men hjemme bedst også godt.

Parallelt med udstillingen starter anden del af projektet. Alle i Aarhus, byens borgere og gæster udefra, inviteres til at tage selfies på deres favoritsted i Aarhus, og lægge dem på Instagram med hashtag #AarhusSelfies.

Under udstillingen i juni/juli afvikles #AarhusSelfies online kampagner og aktiviteter på sociale medier.

Del 3. #AarhusSelfies bliver fælles værker

Fotografierne fra #AarhusSelfies bliver samlet til 5 værker, fotografiske mosaikker, som monteres på facader i byen, fx. Latinerkvarteret og Aarhus Universitet.

Værkerne former sætninger fra kendte sange om Aarhus. Det kunne være: Og jeg ventede lange nætter i dine kolde stuer (Tv-2). Du kan ta pigen ud af århus (Tina Dickow) .

Udstilling Store Torv, Aarhus
Selfie på Instagram
Fotomosaik i byrummet

DE NÆRE DESTINATIONER
Idé og koncept er udviklet af fotograf Mai Skou Wihlborg, og der er flere perspektiver i udstillingen; helt aktuelt har vi i lang tid været forhindret i at rejse ud under fremmede himmelstrøg, grundet pandemien. Ved at spejle fotografier fra populære turistmål i turist-selfies fra attraktioner i Aarhus vises, at vi opdager eller genopdager de gode oplevelser lige rundt om hjørnet. Fotoudstillingen inspirerer til flere oplevelser hvor vi bor, og opfordrer til at dele nye nære destinationer.

TURISTFOTOGRAFIER BLEV TIL SELFIES
Idéen til temaet er 17 meta-fortolkninger af turistfotografier, som fotograf Mai Skou Wihlborg har taget på rejser gennem 20 år. Siden det første turistfoto i 2001 har den teknologiske og digitale udvikling erstattet fotografiapparater, både analoge og digitale, med smartphones med indbygget kamera. Smartphones har som bekendt en selfie-funktion, og dermed blev det traditionelle turistfoto til både et selvportræt og turistfoto – et turistselfie.

DE AUTENTISKE OPLEVELSER
‘At rejse er at leve’ er et af de bedst kendte citater af H.C. Andersen. Men i 1855 var det ikke for almindelige folk at rejse det tilkom kulturpersonligheder og de få bedrestillede. Anderledes er det i dag, hvor billige flyrejser gør fjerne eksotiske rejsemål tilgængelige for mange, mange mennesker. Men som det ses på turistfotografierne, skal man ofte dele de populære turistmål og oplevelser med mange andre turister; måske bliver rejsen mere et kryds på en liste end én særlig autentisk oplevelse. Udstillingen er en kærlig skildring af turister, fotografen var også selv turist, men projektet er også inspiration til refleksion over bæredygtighed på ferier og i rejseformer.